Udredning & behandling

Udredningsforløb starter oftest med en indledende samtale, typisk af 1-1,5 times varighed, hvor barnet/den unge og forældre deltager. Ved samtalen gennemgås baggrund for henvisning og der screenes for hvilke udfordringer, der kunne være tale om, med henblik på at give bedst mulige anbefalinger i forhold til det fremadrettede. Nogle afsluttes efter den indledende samtale, hvis videre tiltag anbefales at ske i samarbejde med samarbejdspartnerne omkring barnet og familien, fx skole, PPR eller forvaltning. I så fald tilsendes familien og de relevante øvrige aktører en kopi af samtale med de givne anbefalinger, med mulighed for senere rehenvisning ved ønske om det via egen læge.

Hvis det ved førstegangssamtalen vurderes relevant at foretage yderligere udredning i klinikken, afholdes efterfølgende 1-flere samtale eller undersøgelses gange, hvor der fx indhentes yderligere oplysninger, laves fysisk lægeundersøgelse eller andre vurderede relevante tests, fx i forhold til koncentration, kontakt, eller de vanskeligheder der ellers er mistanke om. Der aftales typisk indhentet materiale fx fra skole, PPR eller forvaltning, og der udfyldes relevante skemaer, som klinikken udleverer eller fremsender.

Når de foretagne undersøgelser er opgjort og det evt. rekvirerede materiale er modtaget, afholdes en tilbageleveringssamtale, hvor resultat af udredning og fremadrettede anbefalinger drøftes. Der udsendes en udtalelse efterfølgende, således at forældre og øvrige relevante aktører omkring barnet/den unge har vurderingen og de givne anbefalinger på skrift. Nogle afsluttes efter udredning, såfremt der fx er brug for opfølgning ved nogle af de øvrige aktører omkring barnet/den unge, og der afholdes indimellem netværksmøder i klinikken, hvor anbefalinger drøftes med fx forældre, skole, PPR og forvaltning.  Hvis behand-ling i klinikken vurderes indiceret, har man mulighed for at fortsætte hermed efter endt udredning.

Behandling i klinikken andrager både psykoedukative samtaler, hvor man får indsigt i de udfordringer der måtte være ved hjælp af samtaler herom, der udover er der mulighed for terapi, primært kognitiv adfærdsterapi samt mulighed for medicinsk behandling, hvor dette er indiceret. Hvor mange psykoedu-kative eller terapeutiske samtaler eller medicinkontroller der vil være brug for, er meget afhængigt af hvad problemstillingen og sværhedsgraden er, og i hvilken grad man profiterer af behandling.

Ved medicinsk behandling fornyes recepter ved at skrive til klinikken via patientportalen. Ved eventuelt behov for kontakt til læge udenfor klinikkens åbningstid, kontaktes egen læge eller vagtlæge.  

                                                   

                                                    

 

 

Vi benytter cookies på denne hjemmeside
Denne hjemmeside benytter statistik cookies -Læs mere
Læs vores privatlivspolitik